PraksU.dk er en platform for praksisbaserede undervisningsforløb til forberedende grunduddannelse FGU. Her kan lærere sammen udvikle undervisning med praksis. Undervisningsforløbene oprettes med skabeloner; se hvordan her.
Skabelonerne indeholder en fast proces (forberedelse-opbygning-aflevering) og ni perspektiver, som understøtter praksis og de didaktiske principper for FGU. De ni perspektiver, baserer sig på Undervisning med praksis fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
![]() |
Forberedelse | |||
![]() Formålet med praksis er at styrke læring og dannelse i almene fag. Og formålet med produktion er at styrke læring og dannelse i faglige temaer. Men denne sammenhæng er det ikke nødvendigvis let at få øje på for eleven. Både formål og mål skal synliggøres, så aktiviteterne kan give mening for eleven i relation til det faglige indhold. Beslut, hvordan målene med forløbet formidles til eleverne. Det kan fx bestå i en synliggørelse af målene med opgaven, hvilket helt overordnet er faglig læring i de involverede fag. Her kan eleverne fortælles mundtligt og skriftligt, hvad de skal lære fagligt i hvert fag gennem arbejdet med opgaven.
Endvidere kan hver elev sætte sine egne personlige og/eller sociale mål og indskrive målene i portfolioskemaet. Didaktiske principper
Læringsstrategier Undervisningen ekspliciterer forskellige læringsstrategier, som eleven kan tilegne sig; herunder strategier til arbejde før-fase (aktivering af bestående viden og erfaringer), undervejs-fase (bearbejdning og systematisering) og efter-fase (anvendelse og konsolidering) i både praktiske og teoretiske læringssituationer. Synlige læringsmål Det synliggøres for eleverne i forhold til specifikke opgaver og undervisningens organisering, hvad der skal læres og hvorfor. Læringsmålene kan være individuelle.
![]() |
![]() Den praktiske opgave har til formål at understøtte læring i almene fag og faglige temaer. Opgaven kan styrke fællesskab og motivation samt sætte det teoretiske arbejde ind i en helhed og praktisk sammenhæng. Udarbejd en opgaveformulering til eleverne og beslut, hvordan eleverne med forskellige faglige perspektiver introduceres til opgaven og det produkt, som forløbet munder ud i.
Didaktisk princip Sproglig opmærksomhed Der skal i alle undervisningssituationer være sproglig opmærksomhed på, at der skal bygges bro mellem elevernes hverdagssprog og det faglige sprog.
![]() |
![]() Undervisningens organisering er afgørende for gruppedynamik og differentiering. Ved at inddrage eleverne i arbejde med organisering, kan de bevidstgøres om deres bidrag til læringsmiljøet. Beslut, hvordan arbejdet organiseres for eleverne. Det kan fx kan bestå i gruppeinddeling og orientering om hvilke rum og materialer, der skal anvendes. Hent eventuelt inspiration fra Cooperative Learning i forbindelse med gruppeinddeling eller EVA's anbefalinger til gruppearbejde.
Didaktiske principper Differentiering Der tages udgangspunkt i elevens forudsætninger og mål. Elevforudsætninger omfatter både faglige, sociale og personlige forudsætninger. Eleverne vil være på forskellige niveauer, lære i forskellige tempi og have forskellige mål i de individuelle uddannelsesplaner og forløbsplaner. På den baggrund tilrettelægges og gennemføres undervisningen differentieret med henblik på at tilgodese progression. Inkluderende læringsmiljø Underviserne skal have fokus på den enkelte elevs behov og udfordringer. Samtidig skal underviserne have et kontekstorienteret fokus på at skabe forskellige læringsmuligheder og læringsarenaer for forskellige grupper af elever. Det indebærer en tilrettelæggelse af undervisning for fællesskabet, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, potentialer, behov og interesser. Der benyttes forskellige metoder, som tilgodeser, at elever har forskellige udgangspunkter for læring.
![]() |
![]() Alt, hvad vi arbejder med, kan perspektiveres i forhold til et tema. Temaet giver mulighed for at udvide det felt af emner, der kan arbejdes med inden for fagene i relation til en praksis. Beslut, hvordan eleverne skal arbejde med temaet. Brug fx tekster og video, der understøtter viden om temaet og giv eleverne opgaver, der forbereder dem på arbejdet med opgaven.
Didaktiske principper Tydelig struktur Undervisningen og læreprocesser tilrettelægges struktureret med henblik på progression for hver elev. Den tydelige struktur omfatter rammerne for undervisningen, for samarbejdsformer og for opgaveløsningen. Eleven stilles over for opgaver der kræver, at eleven selv er aktiv Helhedsorienteret undervisning Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i eller peger frem mod helheder, som eleverne enten kender, eller skal lære at kende. I læringsforløbet brydes helheden op i mindre dele og sammenhængen synliggøres for eleverne. En tydelig forbindelse mellem dele og helheder skal gøre undervisningen meningsfuld og relevant for den enkelte elev.
![]() |
Opbygning | ||
![]() Samarbejdspartneren er den eksterne part, som giver opgaven autenticitet. Beslut, hvordan eleverne skal få kendskab til samarbejdspartneren. Det kan for eksempel bestå i et besøg hos eller af samarbejdspartneren. Hvis produktet i sidste ende skal præsenteres for samarbejdspartneren, er det vigtigt for eleverne at kende samarbejdspartnerens behov og forventninger.
Didaktiske principper Autenticitet Underviseren er en autentisk identifikationsmodel for eleven og autenticiteten bygger på kendskab og erfaring inden for det beskæftigelsesområde, der indgår i det faglige tema, og som underviseren selv er udlært inden for. Dannelse Det er gennem undervisningen, læringen og relationerne mellem underviseren og eleven – og eleverne imellem - at de unge dannes til borgere og deltagere i fællesskaber i samfundet. Uddannelsen skal således åbne verden for eleven ved at give redskaber til forståelse og deltagelse som menneske, medmenneske, borger og arbejdstager. Den skal understøtte, at eleven tilegner sig grundlæggende færdigheder, der kan hjælpe eleven til at forholde sig ansvarligt til verden og indgå aktivt i forskellige fælleskaber
![]() |
![]() Ved at arbejde med planlægning og idéudvikling får eleverne mulighed for at få ejerskab til proces og produkt. Beslut, hvordan eleverne skal planlægge og idéudvikle. Eleverne skal udvikle idéer til produktet og nå frem til en beslutning om, hvordan de vil løse opgaven. Idéudviklingen kan alt afhængig af opgaven have meget forskelligt omfang lige fra, at eleverne tager en hurtig beslutning på fem minutter, til fremstilling af forskellige løsningsforslag over flere dage.
Didaktisk princip Innovation og produktudvikling Undervisningen tilrettelægges praksis- og problemorienteret med henblik på, at eleverne anvender deres personlige, faglige og sociale kompetencer til at skabe og udvikle produkter og herved udvikler deres innovative kompetencer.
![]() |
![]() Det aktive arbejde med en produktion er det centrale element, der gør undervisningen praksisbaseret. Beslut, hvordan eleverne skal arbejde med et udkast til produktet. Hvis produktet fx er en happening, et skuespil eller en fest, vil produktionen bestå i forberedelse og øvning samt fremstilling af de konkrete redskaber, der skal anvendes i forbindelse med den afsluttende præsentation. Det kan være en sang, udklædning, bordpynt og meget andet.
Didaktiske principper Praksisfællesskab Eleven deltager i praksisfællesskaber, som styrker dannelse og kompetencer til at indgå i arbejdet på en arbejdsplads. I de tilfælde hvor det giver mening, arbejdes der med sidemandsoplæring, ved instruktion og efterligning. Praksisbaseret dannelse og læringDer arbejdes med indhold i den konkrete omverden f.eks. i form af autentiske opgaver, og eleverne undervises i at anvende det, de lærer, i relevante sammenhænge. Herigennem opnår eleven både faglig og almen dannelse samt faglig læring.
![]() |
Aflevering | |
![]() I evalueringen fokuserer vi på, hvordan vi kan forbedre proces og produkt. Beslut, hvordan eleverne skal kvalitetssikre produktet ved at evaluere og justere produktudkastet. Evalueringen kan fx indebære, at hver gruppe bytter produkt med en anden gruppe og giver hinanden gensidig kritik. Efter evalueringen justerer gruppen sit udkast og klargør det endelige produkt.
Didaktiske principper Evaluering Underviseren er i dialog med eleven om den faglige progression, og hvad eleven fremadrettet skal arbejde med for at nå de opstillede læringsmål. I denne feedback-proces bidrager både eleven og underviseren med refleksioner over læringen og opnåelsen af de opstillede læringsmål. Afklaring og vejledning Der er både i og uden for undervisningen en løbende dialog med eleverne om deres retning mod uddannelse og beskæftigelse. Der vil blive lagt vægt på, at eleverne løbende inddrager deres læring og øvrige erfaringer til at kvalificere deres valg.
![]() |
![]() Præsentationen er det højdepunkt, hvor eleverne afleverer produktet. Beslut, hvordan eleverne skal præsentere deres produkt. Hvis produktet fx er en happening, et skuespil eller en fest, vil den afsluttende præsentation være selve happeningen, skuespillet eller festen.
Didaktisk princip Sundhed, ernæring og motion Sundhed, ernæring og motion indgår som en integreret del af alle dele af uddannelsen.
![]() |